Drivi er et online værktøj, der er designet til at lette hverdagen for køreskoler, kørelærere og elever. Hver rolle har adgang til mange forskellige funktioner i systemet, og det er derfor vigtigt, at du sætter dig godt ind i de muligheder systemet giver dig.
Du kan i din køreskole starte med at bruge enkelte dele af Drivi, og gennemføre resten af oprettelsen senere, eller du kan lave alle indstillinger fra starten af.
Her er vores anbefaling af, hvad du bør gøre for at komme bedst i gang:
- Opret en eller flere kørelærere
- Opret dine hold
- Tilføj Drivi holdtilmeldings formular på din hjemmeside
- Er nemt at sætte op, og kræver ingen vedligeholdelse.
- Se link for at komme i gang med automatisk holdtilmelding
- Opret dine egne digitale lektionsplaner, eller brug Drivis færdige digitale lektionsplaner
Når du har gennemført ovenstående, vil dine nuværende og fremtidige elever kunne oprette sig direkte via din hjemmeside. Hvis du allerede har en liste af elever gemt i excel, er det intet problem, da du frit kan importere og eksportere både excel og csv filer til Drivi.
Når dine første elever har tilmeldt sig, er du klar til at komme igang med din nye digitale arbejdsdag!
Eleverne har endda en automatisk udfyldt P23 (som kan printes) klar på deres profil, så i kan starte kørekortforløbet med det samme.
Du og dine elever får adgang til:
- Automatisk udfyldning af digital P23
- En kalender og bookingsystem, med følgende fordele:
- Syv forskellige bookingtyper, designet efter kørelæreres behov
- Åbne bookinger der tillader elev tilmelding og smart kalenderstyring
- Hold- og gruppe bookinger, så du ikke skal oprette individuelt for hver elev
- Synkronisering af private kalender såsom Google calendar med din Drivi kalender
- Mulighed for brug af din Drivi kalender som både privat- og arbejdskalender
- Automatiske email og SMS påmindelser
- Smart underskrivning i digitale lektionsplaner, der er godkendt af politiet
- Vores lektionsplaner er godkendt af politiet. Det betyder, at politiet har digital adgang til dine lektionsplaner, når dine elever skal til prøve, så du slipper fuldstændig for besværet med papirlektionsplaner.
- Underskrivning i dine digitale lektionsplaner fungerer præcis som du er vant til.
Vi har tilføjet to digitale lektionsplaner i din køreskoleprofil. En til kategori B (personbil) og en til kategori A (MC kørekort). Dem kan du vælge at tilpasse, så de er identiske med dine eksisterende lektionsplaner, eller du kan slette dem og oprette nye forfra.
Derudover kvitterer vi med 300 gratis SMS’er, så dine kørelærere og elever kommer bedst i gang fra start. I kan til enhver tid tilføje flere SMS’er under notifikations indstillingerne, eller slå dem fra hvis i foretrækker email notifikationer, eller ingen notifikationer.
Online elevtilmelding
Det første af de tre webinarer drejer sig om hvordan køreskoler i Drivi kan slå online elevtilmelding til.
Webinaret omhandler blandt andet:
- En introduktion til hvordan køreskoler opsætter elev holdtilmelding på deres hjemmeside.
- Fremvisning af holdtilmelding på www.koereskoleoplysningen.dk
- Visning af Drivi fra en elev profil og hjælpefunktioner i Drivi.
Se webinaret her:
Digitale lektionsplaner
Det andet af de tre webinarer omhandler brugen af digitale lektionsplaner i Drivi.
Webinaret omhandler blandt andet:
- En gennemgang af de digitale lektionsplaner i Færdselsstyrelsens egen vejledning om brug af digitale lektionsplaner.
- Oprettelse af digitale lektionsplaner i Drivi.
- De forskellige metoder for underskrivning i en digital lektionsplan, heriblandt Smart underskrivning og underskrivning via QR-kode.
Se webinaret her:
Online Booking
Det sidste af de tre webinarer vedrører det online bookingsystem for kørelærere i Drivi.
Webinaret omhandler blandt andet:
- En gennemgang af de forskellige booking typer i det online bookingsystem.
- Fremvisning af Hurtig booking og integration mellem bookingsystem og digitale lektionsplaner
- SMS og email påmindelser der sendes ud automatisk inden aftaler og ved nyligt oprettede aftaler.
Se webinaret her: